søndag den 18. juli 2010

Indien Needs Public Policy Og Service innovation og ikke Web 2,0 Selskaber

Den næstmest folkerige land med den fjerde største købekraft, Indien, saa en overraskende 7,9% årligt BNP-vækst et godt stykke over forventningerne på 6,3%. Den indiske aktiemarked tilbagebetalt langt hurtigere, da den amerikanske finansielle nedsmeltning. Faktisk en af mine venner, der fører tilsyn med salg af et europæisk entreprenørmaskiner udstyr selskab i Indien klagede over, at europæiske producenter ikke har øget deres produktion til at opfylde den stigende efterspørgsel i Indien på grund af den hurtigere økonomisk opsving, især i infrastruktur. Når jeg tænder for en nyhedskanal i Indien hører jeg alt om incentivizing fremstillingsvirksomheder til at øge den indenlandske produktion, der vil brændstof væksten i den industrielle sektor. Jeg kan også se reklamefilm fra bagt kartoffel chips til en tjeneste til at overføre penge ved hjælp af virtuelle valuta på en mobiltelefon rettet mod det hastigt voksende middelklasse. Det marketingfolk har ikke noget problem at forstå de rige og middelklassen i Indien og konstruktionen af produkterne, for dem.

Hvad jeg ikke ser, er iværksættere catering til mennesker på bunden af pyramiden. Vivek Wadhwa gæst stillinger på TechCrunch rørte ganske kontrovers især den ene om "reverse brain-drain" - indianerne tilbage til Indien fra USA. NYTimes for nylig foretaget en historie om innovation tempo i Indien. Der er flere angel-investorer i Indien end selv før. Et par folk fra Infosys har startet deres egen VC fond. Det er alle gode, men jeg tror ikke, at iværksættere gennemfører de rigtige muligheder. Jeg har skrevet før om mulighederne for at tage højde for de mennesker i bunden af pyramiden, og jeg vil gentage, at det vil være en stor fejltagelse at sætte lighedstegn mellem Indiens behov med de udviklede lande. Indien har lidt over 300 millioner mennesker, som lever under fattigdomsgrænsen (450 mio international definition - der tjener mindre end $ 1,25). Hvad det betyder blot, at mindst en tredjedel befolkning i Indien har ingen garanti for, at der vil være mad på bordet og adgang til overkommelige sundhedsydelser. Indien har store udfordringer med at få de grundlæggende tjenester ret og undervisning dets folk og giver adgang til sundhedsydelser til dem. Disse mennesker vil gøre sig fint uden web 2,0 selskaber.

Her er et eksempel og en mulighed for den form for innovation, at jeg tænker på:

Elektronisk afstemning maskine

Indien har prøvet i mange år for at forbedre sin stemme proces, hvor stemmerne er regelmæssigt rigget i mange dele af landet - det hedder "Bod fanger". Den ex. Chief Valg kommissær N. Gopalaswamy (også far til en nær ven) hjalp revolutionere afstemningsprocedure med indførelsen af elektronisk afstemning maskiner med en lillebitte kaldet feature "12 sekunders forsinkelse", der gjorde hele forskellen. Denne forsinkelse forhindret stemmer for at være "fyld", selv om maskinen var fysisk truet. Maskinen har også en algoritme til at anerkende et mønster til at registrere de afgivne der stemmer hver 12 sekunder, og simpelthen at kassere dem hvis det er nødvendigt. Dette er et godt eksempel, hvor teknologien bliver brugt til at bekæmpe korrupt adfærd under valget.

Universal Healthcare Card

Dette er en enorm mulighed. Den universelle Healthcare Card er et forsøg på at forsikre 300 millioner mennesker (under fattigdomsgrænsen) med omkostningerne ved $ 1B, som er en lille brøkdel af den samlede udgifter til sundhedsvæsenet på $ 45B, som igen er kun 4% af BNP. Denne politik har den administrative og operationelle udfordringer til at bekæmpe korruption og sikre, at personer under fattigdomsgrænsen rent faktisk gavn af denne plan. Jeg ser dette som et samfundsøkonomisk problem, at teknologien kan hjælpe med at løse med at tilbyde adgang sundhedsydelser til de mennesker, der virkelig har brug for dem uden nogen tyveri.


Hvad Indien har virkelig brug for det mest er iværksættere, der kan blive involveret i offentlig politik og skabe innovation, til at fjerne de grundlæggende vejspærringerne, at Indien har på vej til at blive en udviklet nation. Vi har brug for flere folk som Nandan Nilekani der forlod Infosys at stå i spidsen for bestræbelser på national Unique Identification Project. Han er en ultra smart iværksætter, der forstår de udfordringer der er forbundet med et sådant projekt, har dybe passion for den offentlige orden, og er fast besluttet på at gøre ting til at ske.

Er du en iværksætter op for en sådan udfordring?